Bevægelsens store betydning for velvære.

Bevægelsens store betydning for velvære.

Ja, vi ved det alle: Bevægelsens store betydning for velvære.
Alligevel lader rigtig mange af os det være ved tanken. Vi skal jo også lige have arbejdet fra hånden, svare mails, opdatere facebook, instagram, twitter og … måske slappe af med en serie på skærmen. Vi glemmer bare tit, at kroppen har brug for bevægelse for ikke at få ondt.
I går kunne vi på TV2 høre, hvordan man i nogle kommuner har gjort forsøg på bevidst at skærpe administrative medarbejderes opmærksomhed på naturlig bevægelse på arbejdspladsen: Brug af hæve/sænke bordet, så noget arbejde udføres stående, benyt trappen i stedet for elevatoren, brug indimellem den længst væk kaffeautomat, printer eller skraldespand.
I mine behandlinger oplever jeg flere og flere kunder med nakke, skuldre og hoved smerter. Ingen tvivl om, at disse spændinger og smerter ofte opstår fra et stort forbrug af computer, tablet og telefon.
Heldigvis klarer laseren disse spændinger og smerter rigtigt godt. Smerterne kommer dog igen, hvis ikke vi hjælper os selv endnu mere og bliver bedre til at huske på bevægelighed i hverdagen, tage øjnene fra skærmen og skuldrene ned på plads.
Og husk: Hvis du har ondt, lindres smerter bedst med laser, når du får behandling så tidligt som muligt i forløbet.
Rigtig god weekend til alle.